Skvalderkål – lige til at spise

Lige nu pibler de op ude omkring i skovbryn, læhegn, hække og grøftekanter. Og ikke mindst i haverne til manges fortrydelse. De første år som haveejer kendte jeg ikke til al den nærende saft og kraft som planten, der er mange haveejeres hovedpine, tilbyder os. Det er selvfølgelig skvalderkål jeg taler om. Jeg gjorde som mange andre og prøvede at grave den op og få den væk, for skvalderkål vokser hurtigt og invaderer nemt hele haven og kvæler andre planter.

Ofte omtales planten som haveejernes mareridt. Jeg måtte erfare, at det er ret umuligt at komme den til livs. Men så lærte jeg noget nyt: for det første at der kommer smukke skærmblomster på de voksne planter, som er så fine i bedet og i sommerens buketter, for det andet at det bedste du kan gøre for at holde skvalderkål nede, er at spise den! Og det er win-win. Skvalderkål indeholder nemlig ikke alene masser af C-vitaminer, kalium, fibre, klorofyl, flavonoider (antioxidanter) og andre gavnlige plantestoffer, den smager også godt.

Folkemedicin

Planten er oprindelig indført af munkene i middelalderen som en grøntsag, der samtidig kunne bruges som lægeplante. Da den er vitaminrig og kommer tidligt frem, har den herhjemme været vigtig i foråret, hvor der kun fandtes få friske grøntsager. I folkemedicinen har den bl.a. været brugt mod gigtlidelser inklusive urinsyregigt (podagra), deraf dens latinske navn Aegopodium podagraria, ved urinvejslidelser, mod fordøjelsesbesvær og som en styrkende urt ovenpå en vinter, sammen med brændenælde og andre tidlige urter.

Spis det

De friske, sprøde skvalderkålsskud, der lige nu pibler op, er delikate rå i salatskålen. De smager lidt af bredbladet persille, gulerod og bladselleri med nøddeagtige nuancer. De har en mild bitterhed. Jo ældre bladene bliver, des mere overtager bitterheden i planten. Blomsterne er også spiselige og fine at drysse ud over en færdig ret. Foruden i salatskålen, kan du bruge skvalderkålen hakket i stedet for persille, i pesto, deller, stuvninger, saucer, gryderetter, supper, tærter, omelet, brød og urtemuffins, urtesmør, juice og smoothies, både de grønne og de røde med bær (brug ikke for mange, hvis du vil bevare en fin rød farve). Det er ren forårskrudt.

Bladene er nemt genkendelige, men du skal selvfølgelig være sikker på, at det er dem du plukker, inden du bruger dem i din mad.

Kunne du bruge indlægget her? Så vil jeg blive glad, hvis du tipper dine venner om min blog, så endnu flere kan få glæde af det jeg deler 🙂