Hvor sund er din salat?

Salat er mere end bare vand. Selvom vandindholdet er helt oppe på omkring 94%, er salater ikke blot et friskt, let og sprødt kulinarisk indslag i maden. De bidrager faktisk med sunde vitaminer, mineraler og phytostoffer, men der er stor forskel på, hvad salaterne tilbyder dig af gode sager.

Ved du hvilke typer, der scorer flest point i indhold af vitaminer og mineraler?

Og hvorfor det er godt at bruge de bitre salattyper?

 

Enhver kan se, at der er store forskelle på salaternes farve og struktur. Og det er ikke nødvendigt for dine smagsløg at opleve forskellige salattyper mere end en gang, før du nemt konstaterer, at de smager ret så forskelligt.

 

 

Salat var for ikke så mange år siden ensbetydende med grøn hovedsalat og, når bølgerne gik højt, icebergsalat. Men i løbet af de sidste 20 år er interessen for salat vokset og udvalget er blevet mangedoblet. Og hurra for det!  Det er svært i dag at forestille sig kun at have adgang til hovedsalat og iceberg, ik?

 

Mange af de salater, der er nye for os her i Danmark, er botanisk set slet ikke salat, men de bruges som sådan og giver skønt liv og smagsvariation til både salatskålen og kroppen.

 

Salaters næringsindhold varierer en hel del fra sort til sort, men du finder blandt andet både betacaroten (forstadie til A-vitamin), C-vitamin, B-vitaminer, jern, kalium, magnesium og calcium.

Jo mere lukket et salathoved er, jo mindre er indholdet af de forskellige næringsstoffer, primært fordi de enkelte blade har fået mindre lys.
Dette gør sig især gældende med den ellers meget brugte icebergsalat. Icebergssalat er sprødt, men derudover er der ikke meget at komme efter hverken smagsmæssigt eller på vitamin- og mineralindhold, hvor den scorer færrest point.

Se her hvor store forskelle der er:

 

Eksempler på næringsforskelle pr. 100 g

                                  A-vitamin/RE            C-vitamin/mg            Jern/mg              Kalium/mg

Icebergsalat                    13                                8.1                       0.27                      187

Hovedsalat                     120                              9.0                      0.65                       320

Romaine                         130                            24.0                      0.97                       247

Endivie/frisee                 103                            13.0                      0.80                       314                

Vårsalat                          355                            38.2                      2.18                       459

 

Heldigvis behøver du ikke begrænse dig, for salat er det svært at få for meget af.  Er du vild med iceberg, skal den da ikke sendes i skammekrogen, bare fordi der er andre, der kommer med flere gavnlige stoffer. Men hvis du lige som jeg, gerne vil have at din mad, udover at smage skønt og se smuk ud også er pakket med sund næring, så er det selvfølgelig en rigtig god idé også at bruge alle mulige andre salater end iceberg.

Og selvom hovedparten af salat er vand, så bidrager de næringsstoffer, der rent faktisk er i salaterne, selvfølgelig til din sundhed i puljen ‘mange bække små’.

 

Vårsalat



En af de lækreste salatsorter er vårsalat, der har det latinske navn Valerianella locusta. Som du kan se af tallene ovenfor, er den også næringsmæssigt værd at kende og bruge ofte.

Vårsalat er en smuk og super sund salat med nøddeagtig mild krydret smag,
lidt stærkere i smagen end almindelig salat.
De rosetformede blade er små og lidt kødfulde og har en mørk grøn farve.

Vårsalat kaldes også feldsalat og ses også under navnet baldriansalat og rapunzelsalat.

Vårsalat er vildvoksende i Danmark på tørre, grusede steder, især langs kysterne. Den vinterhårdføre salat kan sås i september-oktober direkte i bedet og vil senest i marts måned året efter være høstklar med vitaminrig forårsgrønt.

Dyrkning af vårsalat i Danmark er omtalt allerede fra 1700-tallet, men den gled siden i baggrunden til fordel for andre salattyper. De senere år er flere og flere butikker begyndt at have den fast i sortiment, ofte dansk dyrket. Endda økologisk og ofte også skyllet og klar til brug. Dejlig nemt.

Brug vårsalat i salatskålen, men prøv også at vende den i en god suppe eller stuvning til sidst. Eller prøv den stuvet eller dampet som spinat.

 

Bitre salater – derfor er de super sunde

 

De bitre salater deler vandene. Er du ikke så glad for de bitterstoffer, som der er mange af i radicchiosalat, julesalat, ruccola og endivie/frisee salat, er du ikke den eneste.

Men det kan virkelig godt betale sig, at gøre et ihærdigt forsøg på at overtale dine smagsløg. For bitterstoffer er super sunde. Og det er med bitterstoffer, som med så meget andet mad, det kræver tit lidt tilvænning. Forskning viser, at du rent faktisk kan træne dine smagsløg op til at tolerere flere af de sunde bitre madvarer. At du kan flytte din bitterhedstærskel, så du kan få gavn af bitterstoffernes virkning.

Tidligere fik vi mange flere bitterstoffer gennem vores mad, men moderne dyrkning og udvælgelse af bestemte sorter, når det kommer til frugt, grønt og urter, har gjort, at vores kost er blevet langt mindre bitter. 

 

Fordøjelsesfremmende og leverstimulerende

 

Bitterstofferne virker fordøjelsesfremmende og stimulerer desuden leverens afgiftningsprocesser.  Vi der arbejder professionelt med urtemedicin, kan slet ikke undvære de mange lægeplanter, der er særlig fyldt med bitterstoffer, de er ofte del af vores anbefalinger.

 

Når bitterstofferne opfanges af smagsreceptorerne på tungen, stimuleres nervus vagus, den 10. hjernenerve. Nervus vagus er en af de længste kranienerver og bliver derfor også kaldt ”den omstrejfende nerve”. Den forsyner blandt andet hele fordøjelseskanalen med nervetråde og stimulering af nervus vagus med bitterstoffer giver derfor en række fordøjelsesfremmende virkninger:

  • Øget spytsekretion (spyttet indeholder fordøjelsesenzymet ptyalin, der nedbryder kulhydrater især stivelse).
  • Mavesyre- og pepsinudskillelsen fremmes (pepsin er et enzym, der nedbryder protein).
  • Der sker en kortvarig øgning af gastrin (hormon, der stimulerer mavesækkens produktion af saltsyre).
  • Blodgennemstrømningen i mave-tarmkanalens slimhinder fremmes.
  • Galdeblærens bevægelighed fremmes og galdeproduktionen øges (galde er vigtig for fordøjelse af fedt).
  • Bugspytkirtlens sekretioner med fordøjelsesenzymer fremmes (amylase til kulhydrat/stivelse, protease til protein og lipase til fedtstoffer).

 

 

Kunne du bruge indlægget her? Jeg bliver så glad, hvis du giver et ‘synes godt om’ herunder, det hjælper nemlig andre med at finde frem til det i den store internetjungle.

 

PS. Jeg er i gang med flere KEND DIN …  indlæg her til bloggen, så hold øje hvis du godt kan lide at få større kendskab til din hverdagsmad.

Hop direkte over til opskrifterne, hvor du finder salater af alskens slags.

 

 

 

Kommentar

kommentar