Det er så smukt og stemningsfuldt
og hyggeligt med levende lys, ikke mindst i den mørke tid. Men det er alle partiklerne derfra ikke. Levende lys er skidt for dit indeklima.
Partikler og røggasser
Alle lys, der brænder, afgiver nemlig ultrafine partikler og røggasser (som vi kender fra dieselbiler), der forurener luften i hjemmet. Men det er meget forskelligt, hvor mange partikler de forskellige lys afgiver. Der tilføres helt op mod 1000 gange så mange partikler og røggasser til indeluften, når der er levende lys tændt, i forhold til hvis ingen lys er tændt.
Et er at de små partikler sætter en tynd sort film på vægge og lofter, værre er, at fimrehårene i luftvejene ikke kan filtrere dem fra indåndingsluften, så partiklerne kommer helt ned i lungerne.
De mest sundhedsskadelige lys afgiver partikler på et niveau, der svarer til partikeludledningen på Åboulevarden i København i myldretiden, en af Danmarks mest forurenede veje. Temmelig ulækkert synes jeg.
Bedst indeklima får vi altså helt uden levende lys. Men dem er jeg ikke parat til helt at opgive. Men jeg vil gerne have det bedst mulige indeklima.
Der er forskel på lys
Forskellige målinger har vist, at soyalys afgiver hele 80-90% færre skadelige partikler end de gængse lys af stearin og paraffin. Lys af plantevoks er dem der forurener indeklimaet mindst.
Færdige soyalys kan købes, men jeg fik lyst til at forsøge mig med hjemmelavede lys af soyavoks. Og lyst til at foreslå det som en sød gaveidé i mit nyhedsbrev og til mine følgere på Facebook og Instagram. Så jeg gik på jagt efter voks til hjemmestøbning. Allerhelst økologisk voks, men det viste sig dog i første omgang, ikke at være så nemt at få fat i.
Jeg skrev derfor til et par producenter af soyalys, om muligheden for at kunne købe voksen direkte.
Og meget hurtigt var det fine Århusbaserede firma ÅBENLYS, der arbejder for mere bæredygtig hygge med på ideen.
Jeg fik voks til afprøvning, og det var simpelthen så nemt og hurtigt, at lave de fineste lys, der brænder helt utrolig længe og fint.
Den grønne forbrugers evige dilemma er, at en vare kan være godt for noget, men skidt for noget andet. Hvordan afvejer man alle faktorer: den helbredsmæssige indvirkning, produktionsforhold, miljø og klima? En ofte helt umulig opgave som almindelig forbruger, fordi der er så mange ikke gennemskuelige og endda mørkelagte faktorer. Og det er heller ikke helt ligetil, når det handler om lys.
For hvordan ser det ud, når vi løfter blikket ud af stuen og kigger på materialer, produktion osv.?
Kan vi få lys, der er lavet af naturlige og bæredygtige plantebaserede økologiske råmaterialer, som forurener minimalt, er garanteret GMO-fri, fremstillet uden regnskovsrydning, elendige arbejdsvilkår osv.?
Er der lys, der opfylder alle vores ønsker?
Jeg havde en del forskellige spørgsmål omkring voksen, der førte til en længere kommunikation med Steffen fra Åbenlys. Hans svar var grundige og oplysende og gjorde mig meget klogere, så dem har jeg lyst til at dele med dig kære læser. Here goes:
Bæredygtig voks uden regnskovsrydning
Voksen fra Åbenlys er 100% vegetabilsk lavet kun på soya fra kontrollerede plantager i USA – det vil sige, at den er fri for tilsætningsstoffer, og der er ikke ryddet regnskov for at plante soyaplanterne. Derudover er den bionedbrydelig og CO2-neutral i den forstand, at planterne i deres levetid binder mere CO2, end forbrændingen frigiver.
Er voksen GMO-fri?
Steffen: Godt spørgsmål, der kræver et lidt længere svar!
Sagen er den, at vores voks ikke indeholder rester af pesticider eller rester af genmodificerede materiale. Men! Vi kan ikke garantere, at der ikke er anvendt sojabønner, der har været genmodificerede. Årsagen er, at der dyrkes forsvindende lidt soyabønner i USA, som IKKE er genmodificerede, og selv hvis de ikke er modificerede, blandes de ofte sammen med genmodificerede bønner.
Derfor er det eneste alternativ at bruge bønner fra Sydamerika eller Asien, men her kan man let komme til at bruge bønner, som er dyrket på bekostning af regnskov, og den risiko vil vi ikke løbe.
Generelt er vi ikke tilhængere af genmodificering, men i forhold til lysproduktion gør det mindre (i hvert fald for sundheden af lysene), om de er genmodificerede eller ej, da man jo ikke spiser planterne. Jeg ved godt, at der er andre ulemper ved genmodificering af planter, men med lysproduktion handler det om at finde det bedste alternativ, da der ikke er et “perfekt” materiale.
Nogle firmaer reklamerer med, at deres soyalys er GMO-fri, men enten kan deres soyabønner stamme fra regnskovsryddede områder, eller også har de (ligesom os) lys, der er “vasket” fri for rester af genmodificering. Vi har derfor valgt ikke at slå os på “fri for genmodificeret materiale” eller noget i den stil, som kan forvirre.
Til info kan jeg sige, at vi (siden vi begyndte for 2 år siden) har søgt med lys og lygte efter leverandører, der kan lave voks fra økologiske bønner fri for GMO, men der findes til dato ikke producenter, der lever op til vores krav.
Hvordan “vasker” man voks fri for rester af GMO?
“Rensning” er måske et forkert ord at bruge, og den præcise metode holdes hemmelig af producenterne af konkurrencehensyn. Det er nemlig i produktionen, de forskellige soyaprodukter får deres karakteristika – for eksempel er nogle vokstyper bedre end andre i forhold til, hvor “cremet” en overflade, man kan få.
Overordnet kan jeg dog sige, at soyabønnerne først presses til olie – ret ligetil. Men den afgørende del af produktionen er det, der hedder “hydrogenation”. Det er en proces, hvor olien blandes med brint (eller hydrogen – heraf ordet hydrogenation) sammen med nikkel, som fungerer som katalysator. Der sker her en reaktion, som omdanner nogle af de umættede fedtsyrer i olien til mættede fedtsyrer. Det giver olien et helt andet smeltepunkt, der gør den fast (voks) ved stuetemperatur, så man kan lave lys af den.
Det er generelt meget svært at gennemskue, hvordan det hele hænger sammen. Op imod 98 % af verdens soyabønner er genmodificerede, og de resterende blandes ofte bare sammen med gmo-bønner, så det er praktisk umuligt at få en stabil forsyning af ikke-gmo soyabønner.
Genmodificerede planter har nogle specielle karakteristika i deres DNA, og det er dem, man ikke kan påvise i voksen, fordi omdannelsen fra olie til voksflager ændrer DNA-strukturen i materialet væsentligt. Per definition betyder det, at den færdige voks er GMO-fri, da gmo-planter kendes ved den særlige DNA-struktur, som altså ikke er i voksen. Men det er jo i virkeligheden noget pjat, da bønnerne jo stadig stammer fra modificerede planter.
Derfor markedsfører vi ikke vores voks som GMO-fri, selvom producenten kalder den det.
For dig og andre forbrugere er den slags vildledning, som jeg gerne kalder det, med til at forvirre og gøre det enormt svært at finde det bedste alternativ. Det er brandærgerligt, og der er bare så meget, der kan gøre bedre i branchen. Jo mere efterspørgsel, der bliver på økologiske ikke-gmo-alternativer, jo større bliver producenternes incitament for at sætte gang i en produktion.
Tak fordi du har mindet mig om behovet for det igen. Jeg vil tage kontakt til vores leverandør og spørge til udsigterne for det. Det bliver nok 5. gang, jeg spørger dem om det, og jeg forventer desværre samme svar som vanligt: “Vi arbejder på det..”
Har I overvejet lys af certificeret bæredygtig palmeolie?
Vi har selvfølgelig også overvejet palmeolie, og det kan være et udemærket valg. Især da det er en ret effektiv afgrøde, der giver højt udbytte. Som du måske ved, er der flere mindre rare forhold, man skal tænke på. Den vigtigste er for os klart, at palmeolie er en af de største årsager til rydning af regnskov, og mange dyrearter er truede pga. produktionen af palmeolie. Der er ganske rigtigt flere certificeringer, men problemet er, at de sjældent er til at regne med. Især fordi, der hersker en grad af lovløshed i de fattige egne, som palmeplantagerne vokser i.
En af de mest udbredte er RSPO, som er præget af lobbyisme fra palmeolieproducenterne og primært forholder sig til problemer ved selve bearbejdningen og ikke dyrkningen, som er årsagen til de store miljømæssige problemer. Samtidig føres der meget lidt kontrol med de certificerede plantager, som i praksis kan gøre, hvad de vil, og stadig være stemplet med “certificeret”.
Med soya fra USA er der et meget systematisk kontrolsystem, som hele tiden holder øje med producenterne og skærper kravene til bæredygtighed og arbejdsforhold for arbejdere. Derudover er soyalys anerkendt for at have den nok reneste brænding af alle vokstyper. Når jeg siger “nok”, er det fordi, det afhænger meget af sammensætningen af voks, væge og beholder.
Alt i alt er der bare flere usikkerhedsfaktorer ved palmeolie, som har gjort, at vi har valgt soyavoks i stedet. På trods af, vi godt ved, alt langt fra bare er super med soyavoks. Finder du en lysproducent, der kan sit kram, og som SELV tjekker voksens oprindelse, kan det også være helt fint ud fra et bæredygtigt synspunkt. Vi har bare ikke mulighed for at rejse verden rundt og undersøge leverandører SÅ grundigt:-)
Men jeg er så ked af, at jeg ikke kan give dig en “sikker løsning”, for det er så urimeligt over for forbrugerne, at det skal være så kompliceret at finde ud af.
Pyha. Det blev igen en lang smøre, men jeg er glad, hvis jeg kan kaste lidt lys over en meget mørklagt branche.
Levende lys og indeklima
Så kære læser, med lys er det som med så meget andet ikke helt nemt at være grøn forbruger. Sort-hvidt er det sjældent. Der skal træffes valg. Jeg håber, du er blevet klogere af indlægget her. Jeg har stor respekt for firmaer, der ikke markedsfører sig på mere end de kan holde – den moral kan man godt savne rundt omkring.
I går, dagen efter min sidste mail til Steffen, fik jeg sjovt nok en nyhedsmail fra organisationen SumofUs, der netop beskrev problemerne med RSPO certificeringen af palmeolie. De beskriver RSPO som certificeret skovfældning, overtrædelse af menneskerettigheder og udnyttelse af arbejderne. Du kan se mere her.
