Dine celler elsker de mange forskellige stoffer, der modvirker oxidation (iltning).
”Modvirker iltning”, jamen ilt er da livsnødvendigt??
Ja helt rigtigt, vi kan ikke leve uden ilt. Ilt er livsnødvendigt for alle celler i kroppen og er der bare få minutter uden tilstrækkelig ilt, vil hjerneceller gå til grunde.
Når vi trækker vejret, optager vi ilt – knap 21 % af luften omkring os er ilt – og ilten fra den luft vi indånder, passerer fra lungerne ud i blodet og transporteres rundt til alle celler i kroppen. Inden i cellernes energifabrikker – mitokondrierne – indgår ilt i energiproduktionen.
Tveægget sværd
Men selvom ilt er livsnødvendigt for os, har det stor betydning for vores sundhed, at vi får tilstrækkeligt mange af de stoffer, der samlet kaldes antioxidanter, fordi de modvirker oxidation (iltning/forharskning). Ved omsætning af ilt i kroppen, dannes der nemlig nogle meget skadelige molekyler, de såkaldte frie radikaler. På den ene side kan vi ikke leve uden ilt, på den anden side dannes der ved omsætning af ilt i kroppen disse aggressive molekyler, der angriber alt i kroppen både uden for og inden i cellerne. Fx proteiner, fedtstoffer i blodet og fedtsyrer i cellemembranen (hvorved cellen kan blive gennemhullet), selv vores genetiske arvemateriale DNA kan ødelægges af frie radikaler. Cellerne kan blive mere eller mindre ødelagt og dårligt fungerende. Derfor kaldes ilt ofte et tveægget sværd.
Konstant produktion af aggressive frie radikaler
I vores stofskifteprocesser dannes der hele tiden frie radikaler. Små og kontrollerede mængder. Dette er normalt og uundgåeligt. De frie radikaler bruges af immunforsvaret som et vigtigt og effektivt våben mod virus og bakterier. De hvide blodlegemer sender en sand bomberegn af frie radikaler mod de indtrængende mikroorganismer, hvorved de kan ødelægges.
Men frie radikaler er kemisk ustabile molekyler og er derfor høj-reaktive. De mangler en elektron, og vil derfor konstant være på jagt efter elektroner de kan ”stjæle”, så de kan blive komplette. De stjæler elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra fedt og proteiner i blod og cellevægge eller fra cellens indre. Denne proces kaldes oxidering.
Selv om de frie radikaler kun lever i brøkdele af sekunder, er de alligevel i stand til at lave betydelig skade på cellerne. Når det frie radikal har fået sit ønske opfyldt om en ekstra elektron, mangler det bestjålne molekyle jo så en elektron. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler.
Bliver de til frie radikaler, vil de straks indlede jagten på en elektron fra et nærtliggende molekyle, og sådan fortsætter og fortsætter det og der igangsættes en farlig kædereaktion med en kaskade af ødelæggelser til følge.
Og der i øvrigt en række andre faktorer, der øger mængden af frie radikaler i kroppen – se illustrationen nedenfor. Motion er generelt godt for vores sundhed, men alt for anstrengende motion og konkurrencesport øger dannelsen af frie radikaler. Atleter har derfor brug for mange ekstra antioxidanter. Stress øger også dannelsen af frie radikaler.
Hvorfor synes jeg, at du skal vide noget om det?
Det gør jeg, fordi overskud af frie radikaler (det som kaldes oxidativt stress) er involveret i en lang række lidelser og sygdomme, som jeg er ret sikker på, at du gerne vil undgå. Og du kan nemlig selv gøre en helt masse, for at beskytte dine celler ? læs med her:
Beskyttelse af cellerne
Oxidation på celleplan kan til en vis grad sammenlignes med jern, der ruster. Resultatet kan blive svækkelse af cellen, omdannelse til kræftcelle eller celledød. Denne proces hæmmes af antioxidanterne, der afbryder de frie radikalers kædereaktion og dermed beskytter cellerne.
Du kender ilts evne til at lave skader fra hverdagen, fx når skrællede æbler eller overskårne avokadoer bliver brune. Og du ved, at processen kan stoppes, når der dryppes citronsaft på. Det er fordi citronsyren virker som antioxidant.
Det er altså helt afgørende for din sundhed, at der er en balance mellem mængden af frie radikaler og mængden af antioxidanter, stoffer der forhindrer de frie radikaler i at forårsage skader på dine celler. Får du ikke tilstrækkeligt med antioxidanter har de frie radikaler frit spil.
Men eftersom kroppen er en fantastisk og genial opfindelse, er cellerne selvfølgelig ikke ladt helt i stikken og forsvarsløse overfor den konstante dannelse af frie radikaler.
Kroppen er udstyret med forskellige forsvarssystemer, der kan uskadeliggøre de frie radikaler.
Superantioxidanten glutathion
Kroppen danner fx selv glutathion, der sandsynligvis er dens vigtigste cellulære forsvar mod skaderne fra frie radikaler. Glutathion er en unik antioxidant med enestående bred virkemåde og er den antioxidant, der er mest af i kroppen.
Glutathion har evne til at maksimere alle de andre antioxidanters aktivitet, og er desuden nødvendig for immunfunktion, hjernefunktion, vores energiproduktion, kontrol af inflammation og har også kraftig afgiftende virkning. Glutathion stimulerer leveren og fungerer som afgiftende stof både indeni og udenfor cellerne og har særlig evne til at støtte afgiftning af giftige kemikalier som tungmetaller, opløsningsmidler og pesticider, som generelt er vanskelige for kroppen at udskille. Glutathion forebygger aldring og degeneration og lave glutathionniveauer har sammenhæng med mange sygdomme. Det er jo helt fantastisk. Der er bare lige det, at egenproduktionen af glutathion falder fra 40-årsalderen – og kan falde helt ned til 20%, når vi er blevet 60 år!
Hvad gør en klog så?
Den kloge spiser kål og andre svovlholdige grøntsager så ofte som muligt, for de stimulerer kroppens egenproduktion af denne unikke superantioxidant! Smart ik’?
En er ikke nok
Der findes tusindvis af stoffer i naturen med antioxidant virkning bl.a. C- og E-vitamin og særlige kraftfulde grupper af plantestoffer som flavonoider og carotenoider. De griber på forskellig måde ind i oxidationsprocessen: nogle fjerner eller forhindrer direkte dannelsen af de frie radikaler, andre bryder kædereaktionen, så skaderne forhindres eller forsinkes, andre indgår som bestanddele i kroppens egne antioxidant-systemer. Antioxidanterne er samarbejdende holdspillere, der interagerer på kompleks vis og forstærker hinandens virkning betydeligt, det der kaldes synergi. Derfor er det vigtigt, at du ikke kun får en eller nogle få af antioxidanterne, men så mange forskellige som muligt.
Spis dig til bedre beskyttelse
Kosten er den vigtigste kilde til antioxidanter, for her kan du får du netop kompleksiteten af vitaminer, mineraler og et bredt udvalg af plantestoffer. Den bedste tilførsel af antioxidanter får du ved at spise varieret og godt med grønt og frugt (mest grønt) – og ikke bare til ét måltid, men fordelt over flere måltider. Antioxidanter forsvinder nemlig ud af blodet igen ligesom andre stoffer. Som tommelfingerregel kan siges at jo stærkere farver frugt, bær, grøntsager, krydderurter og krydderier har, des højere beskyttelsesværdi.
Kål er generelt rig på antioxidanter, rødkål, grønkål og broccoli indeholder flere antioxidanter end de fleste andre grøntsager. Flere af de gavnlige stoffer kræver tilstedeværelsen af fibre, for at blive optaget – endnu en årsag til at kål er så suveræn en leverandør af antioxidanter.
Sæt farve på
En gruppe af antioxidanter er flavonoider, der tilhører den stærkeste gruppe af antioxidanter. Kål indeholder mere end 45 forskellige slags! Alle de flavonoider, som har vist sig at undertrykke eller ødelægge kræftceller, er specielt repræsenteret i de korsblomstrede grøntsager (hele kålfamilien samt radiser, peberrod, brøndkarse, sennepsarter, raps og ruccola).
Størstedelen af flavonoiderne er plantepigmenter, der giver frugt og grønt deres velkendte
farver. Det er fx antocyanin, der giver rødkål – og blåbær – deres smukke blålilla farve.
I en metaanalyse med mere end 100.000 mennesker viste det sig, at personer med en kost rig på flavonoider fra broccoli, te, løg og æbler havde 20% lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Måltider der indeholder flere forskellige farver – det som kaldes regnbuemad – ser ikke alene smukke og indbydende ud, de giver også kroppen en bred vifte af ikke bare antioxidanter, men også andre vitaminer og mineraler.
Spiser du nok antioxidanter, får cellerne beskyttelse og du forebygger udvikling af inflammation, hjerte-kar-sygdomme, demens, gigt, kræft, aldringsprocesser, grå stær, nervelidelser og meget mere.
Antioxidanter virker ikke bare livsforlængende, de øger også – vel endnu vigtigere – livskvaliteten.
Det kan på ingen måde erstatte den varierede kost, men det er en god idé at supplere kosten med et godt multi-vitamin-mineralpræparat, der giver gode mængder af A-, E- og C-vitamin og mineralerne selen, zink, kobber og mangan, der spiller vigtige roller i kroppens egne antioxidantsystemer.
Er du udrustet med tilstrækkelig mange varierede opskrifter på lækker mad med kål – så du kan booste dit antioxidantforsvar? Hvis nej, er bogen Kål og Kærlighed lige noget for dig
