BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Hjemmelavede syltede rødbeder smager så godt

 

Det er ganske nemt at lave syltede rødbeder og de kan ovenikøbet laves uden brug af sukker. Opskriften her udviklede jeg tilbage i 1980’erne, hvor jeg ryddede sukker ud af mit køkken og min kost, men gerne ville fortsætte med at nyde syltede rødbeder.

I lagen bruger jeg i stedet æblemost/juice. Syltede rødbeder er ikke alene lækre som topping på en lækker postej og en mad med peanutbutter, prøv dem også på en mad med stegt tofu, som tilbehør til kartoffel-rodmos eller hakket i salater.

 

Til syltede rødbeder skal du bruge:

Rødbeder ca. 1 1/2 kg

Vand

Salt

Lage:

Kanelstang ca. 4 cm

Laurbærblad 1 stort

Hele nelliker 3-4 stk

Sennepsfrø 2 tsk

Æblejuice eller most 3 3/4 dl

Æblecidereddike 2 1/4 dl

Shoyu 2 spsk + 1 tsk (eller tamari hvis du ønsker dem helt glutenfri)

Salt 1/4 tsk

Sådan gør du:

Vask rødbederne grundigt og kog dem hele med skræl i letsaltet vand 1/2-1 time alt efter størrelsen. Hæld vandet fra og fyld gryden med koldt vand og lad rødbederne køle helt af deri. Skær top og bund af, og gnid resten af skrællen af med fingrene. Skær rødbederne i skiver og læg dem i rene, skoldede glas. Klip kanelstang og laurbær i et par stykker. Kog lagen op og fordel i glassene, så rødbederne dækkes helt. Skru lågene til med det samme, så der dannes undertryk, når lagen afkøles. Opbevar i køleskab. Rødbederne kan spises efter et døgn og de holder sig i flere måneder.

Prøv rødbederne på denne nemme Bønnepostej  eller på Grøntsagspostej eller Linsepaté.

Find flere pålægsopskrifter her

Opskriften på syltede rødbeder er fra min bog Naturlig Mad Året Rundt, 1998.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så del den gerne med dine venner.

Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.