soyayoghurtSoyayoghurt er en dejlig mulighed for en plantebaseret yoghurt. Det er nemt at lave selv, hvis bare du overholder et par enkle grundregler. For syrning er jo en levende proces og det kan ende med tynd, sjasket yoghurt og fejlgæring, hvis ikke du følger dem. Det kræver heller ikke meget arbejdstid eller håndelag i køkkenet. Det er nemlig mælkesyrebakterier, varme og tid, der klarer det meste af arbejdet.

Hjemmelavet yoghurt er old school på den fede måde. Det er blevet lavet og værdsat i generationer verden over og der er noget særligt over at være vidne til den naturlige fermenteringsproces. Jeg synes hjemmeproduktion er både hyggeligt og tilfredsstillende. Har du prøvet det endnu?

En af fordelene ved hjemmelavet yoghurt er, at du kan lade yoghurten syrne i den tid en god yoghurt skal syrne. De yoghurt der kan købes i butikkerne, har ikke altid fået den tid, der skal til for at udvikle en masse af de gode bakterier, flere af dem er lynsyrnet.

Jeg laver især yoghurt i sommerhalvåret, det er der, det passer mig bedst med den kølende virkning yoghurt giver. Du kan selvfølgelig lave den, hvornår du vil.

De vigtige bakterier

Soyayoghurt er ligesom traditionel yoghurt en god kilde til fordøjelsesstyrkende bakterier. Det er et godt bidrag til vedligeholdelse af en god, sund tarmflora / mikrobiota, som er noget af det allervigtigste for din sundhed. En sund tarmflora med høje niveauer af gavnlige mælkesyrebakterier spiller en afgørende rolle for din sundhed. Ikke alene din fordøjelse, men også dit immunforsvar, dit hjerne, dit humør, din vægt, og ikke mindst som som forebyggelse af en lang række sygdomstilstande. Forskningen i mikrobiomet har de sidste år taget fart, og bekræfter en gammel viden. Den moderne lægevidenskabs grundlægger Hippokrates, der levede omkring 400 før vor tid, mente nemlig, at al sygdom har rod i tarmen. Den viden er så siden blevet forkastet, for nu – heldigvis – at blive genopdaget og udforsket yderligere. Som biopater er det dog noget vi altid har arbejdet bevidst og konkret med. Tarmens funktion og balancen i mikrobiomet, er netop et grundlæggende fokusområdet i biopatien.

Udstyr

Til processen behøver du ikke en masse udstyr, men det er godt i hvert fald at have et termometer, så det bliver noget lettere at styre temperaturen. Det er ideelt med en yoghurtmaskine, der holder en konstant temperatur, men varmekasse/høkasse fungerer også, især når den står et lunt sted.

Yoghurten kan spises som den er eller med lækker topping, den kan røres med frugt eller marmelade, kommes i smoothies, bruges til dressinger, dip etc. Du kan med andre ord bruge den, fuldstændig som du ville bruge en anden yoghurt. Denne lækre granola bruger jeg selv tit.

En yoghurtstarter

Første gang du laver yoghurt skal du bruge en starter. Det kan være en egentlig yoghurtkultur, som du køber (fås både af animalsk og planteoprindelse), eller du kan købe en færdig soyayoghurt eller acido/græsk yoghurt el. lign., hvis du tåler det. Du kan også bruge mælkesyrebakterier til at igangsætte syrningsprocessen. Efter første portion hjemmelavet yoghurt, kan du bruge 1 dl af den som starter til næste portion. Jeg kan godt lide også at tilsætte mælkesyrebakterier til hver ny portion, det giver et større indhold af gode bakterier, men det kan godt undværes. Her kan du se, hvordan jeg gør:

Til soyayoghurt skal du bruge:

Starter

Mælkesyrebakterier (jeg bruger 1 tsk NDS classic pulver, men du kan også bruge indholdet af 2-3 kapsler)

Usødet økologisk soyamælk    1 ltr.

Sådan gør du:

Hæld soyamælken i en gryde og varm op til 80 grader. Sluk og lad det køle til 42 grader. Rør jævnligt, så der ikke dannes skind på mælken. Det er en ekstra sikring af syrningsprocessen, hvis du skolder glas og piskeris inden. Det gjorde jeg selv i starten, men helt ærligt gør jeg det ikke mere, og min yoghurt bliver helt perfekt.

Rør starteren og mælkesyrebakterier i soyamælken, sørg for at det er godt fordelt/opløst. Hæld det på glas med låg (gerne forvarmet i ovn eller yoghurtmaskine, så de er lune), skru lågene på og lad det nu stå og syrne ved en jævn temperatur. Flyt helst ikke på yoghurten undervejs, for selv små rystelser, kan forstyrre størkningen. Lad den stå og syrne til den tykner og mindst 6-7 timer. Jo længere tid den står, des syrligere bliver yoghurten. Sæt derefter glassene i køleskab i 12 timer for at yoghurten kan modne. Derefter er den klar til at blive spist.

Når sojayoghurten har syrnet færdigt (inkl. 12 timer på køl), skal den se helt blank ud og være ret fast. Der samler sig lidt valle på toppen og det kan du forsigtigt hælde fra, så det ikke fortynder yoghurten. Yoghurten holder sig fint 12-14 dage.

 

Yoghurtmaskine:

Jeg startede med at have en yoghurt kasse af flamingo med 12 store portionsglas med låg, men den fugerede ikke så godt, når ikke alle glas var fyldt (som de ikke bliver af en liter soyamælk). Og to liter er for meget til hvad jeg får spist. Kassen var også lidt for stor og uhandy. Den er nu givet videre til en større familie.  Nu bruger jeg denne yoghurtmaskine, som passer langt bedre til mit behov. Tjek på nettet, hvad der er af muligheder som passer i størrelsen til din husholdning.

 

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Er du i tvivl om soya kan du læse min artikel her

Forlad denne side og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar