BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Uimodståelige valnødder

 

På et kursus fik jeg en dag serveret nogle helt uimodståelige valnødder. Søde, sprøde og med appelsinsmag. Det er virkelig dejligt at få ny inspiration og jeg måtte  selvfølgelig hjem og eksperimentere med at lave de lækre valnødder selv. Og her er resultatet. Jeg er svært godt tilfreds – og indrømmet: jeg har fået en ny last 😉

Valnødder er i øvrigt en rigtig god kilde til de essentielle og antiinflammatoriske omega-3 fedtsyrer, som mange af os ikke får nok af. Omega-6 fedtsyrer er også essentielle, men de findes i langt flere madvarer og derfor får vi typisk uforholdsvis mange flere af dem, desværre ofte også af dårlig kvalitet fra bl.a. opvarmede planteolier. Det giver meget nemt en skæv og usund balance mellem omega-3 og omega-6.

Til søde valnødder skal du bruge:

Appelsin   1 stor

Ahornsirup   2-3 spsk

Valnødder   150 g

Sådan gør du:

Riv appelsinskal fint uden at få det hvide med. (Appelsinen skal selvfølgelig være økologisk). Sæt det og ahornsirup hen til komfuret, så du har det lige ved hånden. Rist valnødderne på en tør pande 4-5 minutter. Bland appelsinskallen i og bagefter 2-3 spsk ahornsirup – 2 spsk er tilpas til min smag, men måske du har en sødere tand ;-). Vend rundt indtil valnødderne er dækket og det begynder at blive “tørt”. Det tager blot et par minutter.

Brug valnødderne som en sød snack eller til is og andre desserter. Opbevar dem i tætsluttende glas.

TIP:  du kan selvfølgelig gøre det samme med andre nødder. Og uhhh, jeg skal da også lige have prøvet at overtrække dem med mørk chokolade, det kan da kun blive godt…

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Så del gerne linket med dine venner.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Du finder masser af andre sunde søde sager i min bog DET SØDE – sundhed & nydelse

Forlad denne side og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.