BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Sund lækker snack med peanut

 

Disse lækre peanutkugler er et godt bud på sunde snacks. Wannabe-sneakers-barer er en af madbloggernes ‘sund-slik’ favoritter og der findes efterhånden en del opskrifter ude i bloggerland, men det gør dem jo ikke mindre lækre. Sammensætningen dadler – peanuts – kakao er ikke min egen opfindelse og jeg kan ikke huske, hvor jeg stødte på dem første gang. Jeg har prøvet lidt forskellige mængdeforhold og er landet på denne blanding, der ikke er så hvinende sød, men mere afstemt og derfor også mindre provokerende for blodsukkeret.

Jeg bruger peanuts der er mindre salte, end det mest kendte mærke med drengenavnet 😉 og jeg kan bedst lide at trille dem til snack-kugler, så man kan tage en enkelt eller to, hvis man lige trænger. De kan selvfølgelig overtrækkes med chokolade, hvis du har lyst, men de er ganske lækre uden og så sparer du det tilsatte sukker.

 

Til peanutkugler skal du bruge:

Tørrede dadler   125 g

Saltede peanuts   80 g

Kakaopulver   2 spsk

Appelsinsaft   2 spsk

Sådan gør du:

Kør dadler, 50 g peanuts og kakaopulver i en foodprocessor til det er ganske findelt. Kom appelsinsaft ved og stop, når massen har samlet sig i en klump. Hak de resterende peanuts medium groft og ælt dem ind i massen. Form kugler med hænderne (måske skal håndfladerne fugtes med lidt koldt vand inden) og lad gerne kuglerne hvile på køl et par timer inden de spises. Opbevar peanutkuglerne i en lukket boks i køleskabet, de holder sig mindst en uge – selvfølgelig kun hvis de får lov…

Du finder flere sunde snacks i bogen DET SØDE – sundhed & nydelse

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Så del gerne linket med dine venner.

Husk også at tilmelde dig mine inspirationsmails, så du får lækre opskrifter, tips og gode råd til en grøn og sund livsstil lige i din indbakke. Det er helt gratis.

Forlad denne side og gå tilbage til sunde opskrifter 

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.