BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Mangois er på min isfavoritliste og når mangoerne er modne, er de perfekte til hjemmelavet is. Denne is laver jeg i en foodprocessor, jeg ejer ikke selv en ismaskine (så meget is spiser jeg ikke, at det giver mening). Den kan også laves i en stærk blender, men isen bliver lidt mere luftig i foodprocessor.

Jeg kan allerbedst lide de pakistanske mangoer, der er så søde, at de sælges under navnet “honey mango” og er perfekte til mangois. De fås i en periode om sommeren typisk hos etniske grønthandlere, hvor de sælges kassevis med 3-5 stk i hver kasse. Desværre er de ikke økologiske, så det er et af de få steder jeg gør en undtagelse. De skal være helt gule og det gør ikke spor at skindet er lidt rynket. Frugtkødet kan fryses ned, og det er lige præcis det jeg gør, så jeg har de sødeste mangoer til sommeris. Men selvfølgelig kan også andre mangosorter bruges.

OBS: Når du skal lave isen, skal du bruge det tykke lag fra en dåse kokosmælk, der har stået i køleskab i mindst seks timer.

 

Portionen giver ca. 6 kugler.

Til mangois skal du bruge:

Kokosmælkefedt (det tykke fra en dåse kokosmælk på køl – ikke light)   100 g

Frossen banan   50 g

Frossen mango   250 g

Sådan gør du:

Skrab det tykke lag kokosmælkefedt ned i foodprocessoren og kør det glat. Skær bananen i mindre stykker og kom ved. Kør igen til glat. Skær mangoen i mindre stykker, hvis ikke den er det i forvejen, kom ved og  kør det hele til en glat masse. Konsistensen er nu som softice. Hvis du gerne vil have isen mere fast, kan du fryse isen i en boks med låg 2-3 timer inden servering.

Servér evt. med hakkede ristede nødder og frisk mynte.

Isen kan selvfølgelig også fryses til ispinde.

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter

 

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.