BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Sprød linsesalat

 

Her får du opskrift på en lækker linsesalat med de delikate små sorte linser, der kommer fra Puy i Frankrig. Linser behøver ikke stå i blød, så du kan lave dem uden særlig forberedelse, de kan være klar på en halv time. Salaten er fuld af gode planteproteiner, nem at lave og smager skønt.

 

Til linsesalat skal du bruge:

Puylinser   2,5 dl

Vand

Laurbærblade   2

Frisk timian

Løg   1/2 lille

Æblecidereddike   4 spsk

Valnøddeolie   (evt. ekstra jomfruolivenolie)   3 spsk

Gulerod

Bladselleri

Æble

Bredbladet persille   2 store håndfulde

Valnødder   1 dl

Salt

Friskkværnet peber

Evt. spidskål

Sådan gør du:

Efterse linserne for småsten, skyl dem i en sigte, og kom dem i en gryde med vand. Bring i kog, og hæld vandet fra.

Kom nyt vand på, og kog linserne med laurbærblade, 3-4 kviste timian og løg under låg i ca. 20 minutter.

Skær imens gulerod og bladselleri i små tern, du skal bruge 1,5 dl af hver. Skær også æble i små tern til ialt 2 dl.

Tjek om linserne er kogt møre, hvis ikke så lad dem koge lidt længere. Dræn vandet fra, tag urter og løg op og kom linserne i en skål. Bland eddike og olie i.

Hak persille fint og valnødder halv groft.

Kom alt i skålen med linser, bland godt og smag til med salt og peber og evt. en anelse mere eddike og olie, hvis du synes.

Servér gerne din linsesalat i blade af rød spidskål, det ser fantastisk ud og som smager skønt sammen med salaten.

4 portioner

Tip: linsesalaten kan holde sig fint i køleskab nogle dage og er velegnet at have med i en boks til frokost.

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Du finder mange flere opskrifter med linser i min bog Grønne proteiner

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.