BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Sprøde og sunde kiks med kanel og kerner

Sprøde kiks fyldt med fibre, sunde fedtstoffer og dejlig smag af kanel. De er perfekte som en lille sund snack. Det var egentlig mine kerne knækbrød jeg ville i gang med at lave, da jeg fik lyst til at komme kanel i og give dem et lille sødt touch. Og så ændrede jeg selvfølgelig lidt i opskriften, sådan som det ofte går her hos mig, jeg laver tit variationer, fordi jeg lige får en indskydelse… Så meget desto dejligere at de nye kiks, blev lige som jeg ville have dem i første forsøg. Siden har jeg bagt dem flere gange for at være helt sikker på opskriften, inden jeg delte den. Er du lige så glad for sprøde, knasende ting og kanel som jeg, så lover jeg ikke, at portionen holder særlig længe, men så kan de jo heldigvis bages igen…

 

Til disse kiks skal du bruge:

Grove havregryn   2 dl

Sesamfrø   1 dl

Solsikkekerner   1 dl

Græskarkerner   1 dl

Hørfrø   1 dl

Boghvedemel   1 dl

Stødt kanel   1 1/2 spsk

Salt  3/4 tsk

Ekstra jomfruolivenolie   2 spsk

Ahornsirup   1 spsk

Vand   2 dl

Sådan gør du:

Bland alle tørre ingredienser i en skål. Rør olie, ahornsirup og vand i. Lad det stå og hvile 15 minutter. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir i ca. 3 mm tykkelse. Træk det øverste stykke papir af og træk det andet med kiksene over på en bageplade. Stik kiks ud med en udstikker eller et almindeligt drikkeglas eller skær ud med en kniv. Bag ved 180 graders varme i 25-30 minutter. Kiksene skal blive sprøde når de køler af, hvis ikke de er det, er de ikke rullet tyndt nok ud. De kan evt. efterbages nogle minutter for at få dem sprøde.

Opbevar kiksene i en lufttæt beholder, når de er helt afkølet.

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne side og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.