Sund jule krydderkage
Hvorfor ikke spise sund kage til jul? Denne lækre krydderkage, der hverken giver sukkerchok eller tung mave som traditionelle julekager, er både nem, smager skønt, er gluten- og kornfri, og sødet udelukkende med frugt. Jeg udviklede opskriften, da jeg skulle til en komsammen med en kollega, der ikke tåler korn. Og den blev vel modtaget – også af de andre mennesker i selskabet. Så prøv den endelig
Du finder flere opskrifter på sund kage og jule lækkerier uden sukkerchok og tomme kalorier i min bog DET SØDE – sundhed & nydelse.
Du skal bruge:
12 stk
Tørrede dadler 150 g
Vand 1 dl
Salt
Modne bananer 2 mellem (200 g)
Kokosolie eller smør 50 g
Æg 3 store
Appelsinsaft 3/4 dl
Stødt kanel 3 tsk
Stødt ingefær 2 1/2 tsk
Stødt kardemomme 2 1/2 tsk
Stødt nellike 1 1/4 tsk
Stødt allehånde 1 tsk
Mandelmel, fedtreduceret 100 g
Kokosfibermel 30 g
Natron 1 1/2 tsk
Topping: på foto er brugt hvid cashew frosting (opskrift i DET SØDE – sundhed & nydelse), du kan bruge anden frosting eller fløde-/veganskum…
Pynt:
Tørrede tranebær (fås sødet med æblejuice i stedet for sukker)
Pistaciekerner
Sådan gør du:
Skær dadler i mindre stykker, kom dem i en gryde med vandet og en knivspids salt. Kog ca. 8 minutter under låg til vandet er opsuget. Kom i en skål og lad det køle af. Kom banan, kokosolie/smør, æg, appelsinsaft og krydderier i en skål. Blend det grundigt med dadlerne. Rør mel og natron i. Kom bagepapir i et fad (15 x 25 cm) og fordel dejen deri. Bag ved 190 grader i 30 minutter.
Smør din ønskede frosting/skum på, når kagen er kølen af og pynt med tranebær og hakkede pistaciekerner.
Voila, så har du sund kage til din jul. Velbekomme.
Var du tilfreds med denne opskrift? Så del gerne med dine venner.
Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.
Forlad denne side og gå til oversigten sunde opskrifter