Hyldebær er en guldgrube af smag og sundhed
Uhmm den der helt særlige duft… Er du ligesom jeg vokset op med dejlig varm hyldebærsuppe om efteråret, ved du, hvad jeg taler om. Hvis ikke hyldebærsuppe eller et glas varm hyldebærsaft, når der var optræk til forkølelse, var en del af din barndom, skal det heldigvis ikke forhindre, at du kan byde det velkommen i dit voksenliv. Og hører du til de, der slet ikke har smagt hyldebærsaft endnu, har du virkelig noget godt i vente. Det smager fantastisk. Læs med her.
Lige nu hænger der masser af modne og plukkeklare klaser af hyldebær en masse steder ude i naturen. Der er rigtig gode grunde til at bruge de kraftfulde mørke bær, og det er nemt at lave din egen hyldebærsaft.
Folkemedicin, forskning, myter og magi
Hyldebær fra træet med det smukke navn Sambucus nigra har sammen med især træets blomster, men også blade og bark, altid haft en plads i folkemedicinen og været brugt mod især symptomer i de øvre luftveje. Hyld kendes som lægeplante siden de første skriftlige kilder, og mon ikke brugen af hylden går endnu længere tilbage.
Moderne forskning har bekræftet at hyldebær har et højt indhold af gavnlige og immunstyrkende stoffer, der hjælper mod forkølelse og kan jage influenza på flugt. Hyldebær er altså en fantastisk forbundsfælle i vinterhalvåret.
Hæmmer virus
Hyldebær er en god kilde til både A-, E- og C-vitaminer og de specielle flavonoider antocyaniner, der kan ændre på formen af stoffet hæmagglutinin. Hæmagglutinin er det stof, som en virus bruger for at trænge ind i en celle. Når hæmagglutinin ændrer sin form, kan en virus ikke trænge ind. Skulle det alligevel lykkes for en virus at trænge igennem og ind i cellen, vil hyldebærrene hæmme virussen i at formere sig. Hyldebær er således et både billigt, effektivt og forbyggende middel til at sikre sig, at influenza holdes fra døren.
“Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo”
Hylden er en meget gammel kulturplante, der har fulgt menneskets boliger og den er omgærdet af myter og magi. “Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo”, er en gammel talemåde, der kommer af opfattelsen af hylden som et “værnetræ”, der holder det onde på afstand. I følge folketroen hed det sig, at den nordiske mytologis frugtbarhedsgudinde Freja (senere kendt som “Hyldemor”) boede i hylden. Freja er knyttet til de helt centrale aspekter af livet; Fødsel, død, skæbne og kærlighed. Det forlød, at hvis man havde brug for kærlighedsmagi, skulle man skænke træet lidt vin eller mælk. Derefter kunne man tage en gren, som ville hjælpe til med, at man på magisk vis fik sine ønsker opfyldt. Planter man et hyldetræ ved sit hus, vil Hyldemor passe på familien og huset. Men man skal respektere hende og ikke tage noget af hendes træ, uden at spørge om lov først. Fældede man hylden ved sit hus uden at plante en ny, var det med risiko for, at ulykker ville ramme én ellers ville alskens ulykker ramle ned over en.
Spis ikke rå hyldebær
Rå hyldebær, også de modne bær, indeholder stoffer bl.a. sambunigrin, der kan udvikle blåsyre. Rå bær kan derfor give diarré og opkast, og derfor anbefales det at koge bærrene i mindst 20 minutter, for at fjerne de giftige stoffer fuldstændigt. Ingen dør af at spise lidt rå hyldebær (så var vi mange, der som børn var rejst videre til den anden side…) Men altså ingen rå hyldebær på din morgenmad eller i dine smoothies, hvis du vil undgå mavesmerter, diarré og opkast.
Og nu til opskriften, eller måske nærmere måden jeg har lavet hyldebærsaft på i snart fire årtier:
Sådan laver du hyldebærsaft uden sukker
Du skal bruge:
Modne hyldebær
Æblejuice/most
Salt
Rib hyldebærrene af grenene med en gaffel. Gør det direkte ned i gryden, det er nemmest. Sorter så vidt muligt eventuelle grønne bær fra og selvfølgelig smådyr, blade og andet.
Hæld æblejuice i gryden så bærrene er godt dækket. Jeg har ikke angivet specifikke mængder, for så kan du lave både små og store portioner, afhængigt af hvor mange bær, du har. Tilsæt en knivspids salt og lad det koge ca. 20 minutter.
Hæld nu saften gennem et stykke ostelærred eller lignende, som lægger i en sigte, pres bærrene godt for saft. Der kan evt. koges en omgang mere af de samme bær, der er som regel meget smag i stadig.
Drik saften som en nydelsesdrik som den er, gerne varm, evt. med en skive appelsin i glasset. Eller brug den til den klassiske efterårsdessert: varm hyldebærsuppe med æbler eller til en immunbooster-drik. Måske er saften så kraftig, at du må fortynde den med lidt vand eller æblejuice.
Ikke sød nok?
Er saften ikke sød nok til din smag, kan du søde med lidt af dit foretrukne sødemiddel. Vær opmærksom på, at sukker jo nedsætter kroppens forsvar mod virus og bakterier, hvilket er en af grundene til at jeg hellere bruger frugt til at søde med. Jeg anbefaler at vente med at tilsætte ekstra sødning, til du ved hvad du skal bruge saften til. Om du skal bruge den til en dessertsuppe eller til en immunbooster-drik, evt. sammen med kanel, ingefær, citron og lidt Manuka honning for at øge den immunstyrkende virkning (se nedenfor).
Hvis saften skal gemmes
Hvis saften ikke skal bruges med det samme men gemmes, så rengør glas og flasker mens saften koger. Jeg bruger glas eller flasker med skruelåg. Vask glassene først og skold derefter både glas og låg. Fyld glas og flasker med spilkogende saft, luk låg til med det samme og drej lige hurtigt bunden i vejret på glassene. Lad glassene stå på køkkenbordet til saften er kølet ned. I løbet af en halv times tid vil der forhåbentlig lyde et lille smæld, der indikerer at der er kommet undertryk. Det kan ses på lågene, der buer lidt nedad. Opbevar saften mørkt og ikke for varmt. Denne metode har jeg brugt i årtier og saften holder sig med få undtagelser fint til næste høst. Har du plads i frysere, kan saften også fryses ned, husk så blot ikke at fylde glas/flasker til randen, da den udvider sig, når den fryses. En anden mulighed er at fryse saften i sterningeposer, og så 1-2 hyldebær-isterninger i smoothies.
Køb færdig hyldebærsaft
Hvis ikke du får lavet din egen saft, kan du købe en færdig saft. Selvfølgelig anbefaler jeg, at saften er uden sukker, så du får mest mulig sundhed fra de mørke dråber og ikke hæmmer dit immunforsvars evne til at bekæmpe virus og bakterier. Søbogaard har en økologisk sur hyldebærsaft sødet med æblemost. Her kan du selv tilsætte æblejuice eller evt. honning, dadelsirup eller ahornsirup, hvis den er lidt for sur til dine smagsløg. Find saften i din lokale helsekostbutik eller på nettet. Du kan også finde en usødet hyldebærjuice fra Beutelsbacher, men den er kun presset og pasteuriseret, så den anbefaler jeg at koge 20 minutter inden brug.
Manukahonning – en god makker til hyldebær
Manuka honning er en særlig honning med både antibakterielle og antivirale egenskaber. Den stammer fra New Zealand, hvor bier indsamler pollen fra Manuka buske. Det der adskiller denne honning fra andre typer honning er Manuka honningens høje indhold af den naturlige komponent MGO (Methylglyoxal). Det er MGO, der er årsag til, at Manuka honning er så effektiv til bekæmpelse af såvel uønskede som resistente bakterier. Og derfor at den anvendes til medicinsk brug i behandling af bakterielle infektioner inklusive sårbehandling på hospitaler rundt omkring i verden.
MGO ødelægges ikke ved opvarmning som det antibakterielle stof hydrogenperoxid (der er i fx dansk honning) gør. Den er derfor velegnet i te og andre varme drikke. Almindelig dansk honning har et ganske lavt indhold af methylglyoxal. Manuka honning kan med fordel anvendes mod forkølelser, øm hals, halsbetændelser, forkølelsessår og influenza og er et perfekt match til hyldebærsaft.
Køb Manuka honning med et indhold på mindst 400+ MGO og husk ingen honning til børn under 1 år.
For god ordens skyld: mine anbefalinger af specifikke mærker er ikke sponsoreret, det bruger jeg aldrig.
Var du tilfreds med denne opskrift? Så del gerne linket med dine venner.
Opskriften er fra bogen DET SØDE – sundhed og nydelse
Husk også at tilmelde dig mine inspirationsmails med masser af lækre opskrifter og tips til en sund livsstil. Det er helt gratis.
Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter
