BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Glutenfri gulerodskage

Prøv min gulerodskage fyldt med sunde sager fra bogen DET SØDE – sundhed & nydelse. Den er skøn og saftig, lavet på basis af mandler, er helt kornfri og mælkefri og smager himmelsk.

Foto: Tia Borgsmidt

Til gulerodskage skal du bruge:

10-12 stykker

Mandler   200 g

Bagepulver   1/2 tsk

Natron   1/2 tsk

Stødt kanel   1 tsk

Stødt nellike   1/4 tsk

Gulerod   170 g

Valnødder 50 g

Æg   2 store

Kokosolie   50 g

Ahornsirup   100 g

Salt

Citronsaft   1/2 tsk

Til gul citron cashew frosting:

Cashewnødder   100 g

Citronsaft   2 spsk

Citronskal, fintrevet   1 spsk

Ahornsirup   2 tsk

Gurkemeje   3/4 tsk

Kokosolie   1 tsk

Vand   6 spsk

Sådan gør du:

Beklæd en kageform ca. 15 x 25 cm med bagepapir.

Mal mandlerne til mel i en elektrisk kværn. Bland med bagepulver, natron og krydderier.

Riv gulerod fint og hak valnødder.

Del æg og kom æggehvider i en skål, blommer i en anden.

Pisk med elpisker blommerne grundigt med kokosolie. Pisk ahornsirup i.

Bland gulerod og valnødder i, en knivspids salt og citronsaft.

Vend melblandingen i.

Vask piskerne og tør dem grundigt, pisk æggehviderne helt stive.

Vend dem forsigtige i dejen.

Kom dejen i formen og bag 50-60 minutter i en 170 grader varm ovn. Lad kagen køle helt af i formen.

Gul citron cashew frosting:

Lad cashewnødderne stå i blød i vand i mindst fem timer. Dræn vandet fra og kør alt i en god foodprocessor (eller blender), til det bliver helt glat, det tager et stykke tid, afhængigt af styrken på din foodprocessor. Skrab ned fra siderne undervejs. Lad evt. frostingen stå og stivne lidt i køleskab nogle timer, inden den fordeles på kagen. Frostingen kan sagtens laves dagen i forvejen. Kagen er også god med en anden frosting (se nedenfor) eller helt uden frosting.

! OBS- OBS: Har du et ex. af 1.oplag af bogen DET SØDE – sundhed & nydelse er der en fejl i opskriften (side 71): mængden af gulerod og valnød er blevet byttet om, så du får en valnøddekage i stedet for en gulerodskage. Skriv rettelsen ind i din bog. Få iøvrigt bonusopskrifter og opdateringer på bogens side her

 

gulerodskage-glutenfri-frosting

Her har jeg pyntet kagen med den hvide cashew-frosting og drysset med orange kokos-goji drys, begge opskrifter fra bogen.

 

 

 

 

Opskriften er fra DET SØDE – sundhed og nydelse

DET_SOEDE_OMSLAG

 Glutenfri kage:

En del mennesker har problemer med at fordøje gluten. Det betyder ikke at man er nødt til at undvære kage, heldigvis ! Og det er ikke svært at bage glutenfri kage. I min bog DET SØDE – sundhed & nydelse er der mange opskrifter på glutenfri kage og andre søde lækkerier, som ikke giver ballonmave og sukkerchok.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så del gerne med dine venner.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.