BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Grøn smoothie med spinat og persille

 

At starte en sommermorgen med en greenie med melon giver kroppen et forfriskende super næringsrigt boost og det smager godt! Allerede fra morgenstunden sætter du ind på grøntsagskontoen og derfor bliver det meget nemmere, at nå i mål ved dagens ende med den mængde grøntsager, som er godt for os at spise.

Greenies, altså smoothies med grøntsager, kan sagtens laves af helt almindelige, lettilgængelige og billige ingredienser. Det er ikke nødvendigt at bruge diverse pulvere for at din greenie bliver spækket med cellebeskyttende antioxidanter. I denne greenie bruger jeg sesamfrø og hørfrø, der bidrager med sunde fedtstoffer, fibre og masser af mineraler og gavnlige plantestoffer. Godt for cellerne og godt for tarmfunktionen. Og så giver de lidt fylde til greenien.

Jeg bruger persille som jeg altid gør i mine greenier, for jeg er vild med persille, som fortjener en meget større rolle end blot det grønne drys. Du kan læse lidt mere her i opskriften Greenie med persille og chiafrø.

Til greenie med melon skal du bruge:

1 stor portion / 2 små

Melon (cantaloupe eller frøskind/grøn honning)    en stor håndfuld

Bredbladet persille   en håndfuld

Frossen spinat   2 klumper

Sesamfrø   1 1/2 spsk

Hørfrø   1 1/2 spsk

Vand   2 dl

Evt. frisk mynte

Sådan gør du:

Blend alle ingredienser til glat og ensartet konsistens. Blend mynte i efter smag.

Drik greenien af glas (brug evt. lidt mere vand for tyndere konsistens) eller spis den med ske og top evt. med mysli, nødder, granola knas, friske bær, afskallede hampefrø, kakaonibs, kokos, bipollen eller hvad du har lyst til.

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.