BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Peberfrygt med aromatisk krydderi

 

Opskriften på de fyldte peberfrugter her blev til under mine eksperimenter med at bruge den aromatiske marokkanske krydderiblanding Ras el hanout. Hvis ikke du kender den allerede, kan du glæde dig til at opdage den. Her giver den fyldet mild krydret skøn smag, der passer perfekt til peberfrugternes naturlige sødme. Fyldte peberfrugter er en nem ret, og med fyldet her får du godt protein til et kødfrit grønt måltid. Servér fx peberfrugterne med fuldkorn eller kartofler samt en sprød grøn salat eller letkogt broccoli.

Tip: Det ser ekstra festligt ud, hvis du bruger både røde og gule peberfrugter.

 

 

Til fyldte peberfrugter skal du bruge:

Røde (evt. gule) peberfrugter   2 mellemstore

Løg   1 mellem

Champignon   200 g

Tomat   1 mellem

Kogte kikærter   240 g

Kikærtevand eller vand   2 spsk

Ekstra jomfru olivenolie   2 spsk

Ras el hanout   ca. 2 tsk

Salt

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader. Halver peberfrugterne og tag kernerne ud. Skær løg i tern. Hak champignon. Mos kikærterne med en gaffel. Skær tomat i tern. Hvis dit ras el hanout krydderi er groft, skal du lige støde det i en morter. Varm olien på en pande og sautér løg 2 minuter. Kom champignon ved og sautér yderligere 2 minutter. Kom tomat ved og sautér igen 2 minutter. Kom de mosede kikærter, kikærtevand eller vand og 2 tsk ras el hanout ved. Sautér 2 minutter. Smag til med salt og evt. lidt mere ras el hanout efter smag. Fordel fyldet i de halve peberfrugter, pres det godt sammen. Bag dem i ovnen 30 minutter.

2 portioner

Var du tilfreds med denne opskrift? Så del meget gerne med dine venner.

Tjek min prisvinderbog GRØNNE PROTEINER og mit onlinekursus FLERE GRØNNE PROTEINER for inspiration, hjælp til implementering og masser af opskrifter på lækker mad med bælgfrugter.

Grønne proteiner bog

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne side og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.