Lav din egen lækre chokolade og slip for sukkeret

 

Jo det kan lade sig gøre, og det er nemmere end mange tror!

Chokolade eller rettere kakao er jo faktisk fyldt med en masse gode antioxidanter og du ved sikkert at mørk chokolade med en kakao-procent på 70 og derover, hører til kategorien “sundere sødt”. Humlen er, at selv mørk chokolade indeholder en del sukker, i en 70% chokolade er der mindst 22% sukker, det vil sige mindst 11 sukkerknalder i en plade på 100 gram.  Jeps den er god nok. Men du kan lave din egen chokolade, som du søder med tørret frugt eller en smule ahornsirup og på den måde kan du få glæde af de mange gode polyfenoler og chokoladens evne til at give energi, øge mental årvågenhed, koncentration og ikke mindst sætte gang i vores lykkestoffer.

Til chokolade med nødder og gojibær skal du bruge:

Kakaosmør   40 g

Kakaopulver*   25 g

Vaniljepulver   1/2 tsk

Ahornsirup   20 g (kan udelades)

Ristede hasselnødder  (hinderne gnedet af*)  75 g

Gojibær   25 g

Sådan gør du:

Kom kakaosmørret i en skål og sæt den over dampbad, så det smelter langsomt. Tag skålen af, når det er smeltet og rør kakao, vanilje og ahornsirup i. Bland hasselnødder og de fleste af gojibærrene i. Kom madpapir i en lille form og hæld det hele i i et jævnt lag. Drys de sidste gojibær over. Sæt det i køleskab til det et stivnet. Nyd!

Variation: Chokolade kan varieres på mange måder:

  • kom andre krydderier i (kanel, ingefær, kardemomme..)
  • kom andre nødder/mandler i, blandet eller enkeltvis
  • kom andre tørrede bær eller frugter i (skær figner, dadler og abrikoser i småstykker først)
  • drys med flagesalt
  • smag til med dråber af citron-, appelsin- eller pebermynteolie

* Brug raw kakao hvis du vil have flest antioxidanter. For mest intens smag bruger jeg Valrhona kakaopulver. De to slags kan sagtens blandes.

*Lad de ristede hasselnødder køle af og gnid dem så mellem håndfladerne i små portioner, så de brune hinder ryger af (hinderne smager bittert).

 

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar