BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Dessert med brombær og melon

 

Brombær er en rigtig sensommer fornøjelse uanset om de købes eller plukkes vildt i naturen. De er ret nemme at finde, for de vokser overalt i Danmark i krat, hegn og åben skov.

Brombærs magiske mørke farve spiller fantastisk sammen med melon – og det gør smagen også, så det er oplagt at lave en nem dessert af de to. Enkelt og godt. Når frugt og bær er modne er der smag og sødme og ofte er det nok i sig selv. Vil du gøre det endnu lækrere kan du servere en dejlig creme til. Her har jeg lavet en creme af cashewnødder blendet med melon, der både giver cremen sødme og en fin sart gul farve. Cremens lette fedme passer så fint til bær og melon. Cashewnødderne skal stå i blød i mindst fem timer inden cremen laves.

Til brombær melon dessert skal du bruge:

Cashewnødder   75 g

Cantaloupemelon 1

Salt

Plantemælk (havre-, ris-, soja-, mandel…)   1/2 dl

Vaniljepulver   1/2 tsk

Evt. honning, rismaltsirup eller ahornsirup

Brombær   250 g

Frist mynte

Sådan gør du:

Sæt cashewnødderne i blød i vand i mindst fem timer. Dræn vandet fra og kom nødderne i en blender. Halvér melonen, tag kernerne ud og skær melonkødet i tern eller kugler. Kom 100 g af melonen i blenderen sammen med din foretrukne plantemælk, vanilje og en nip salt. Blend til en glat creme, det tager et stykke tid. Smag på det og kom 1-2 tsk honning, rismalt eller ahornsirup i, hvis du vil have det sødere. Anret melon og brombær i en skål eller i en halv melonskal som på billedet. Servér med frisk mynte og creme.

3-4 personer.

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Så del den gerne med dine venner

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne side og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.