Boghvedegrød med pærer er på morgenbordet her i huset mange gange i løbet af vintermånederne, for det smager skønt og er en dejlig start på dagen! Det har været en af vores favoritter i årtier, både hos de voksne og børnene og opskriften var med i min første kogebog Naturlig Mad fra 1990. Grød af hel boghvede kræver lidt tid, 25-30 minutter, men er morgenrutinerne planlagt i ordentlig rækkefølge, gør det ikke spor, for det er virkelig tiden værd. Og grød af hel boghvede smager meget bedre end grød kogt af boghvedeflager. Grøden sættes over først, så står den jo og passer sig selv, mens vi kan gøre os klar til dagen.
Jeg bruger også hel boghvede i sammenkogte retter, i deller, salater, i supper og blot kogt og serveret som ris. Hel boghvede kan meget rent gastronomisk, det har en let og særegen nøddeagtig smag, som fremhæves når de hele boghvedefrø tørristes inden brug. Tørristning gør også at frøene nemmere kan koges løse uden at de bliver klistrede, som det fx er dejligt, hvis de skal bruges i salater eller som ris. Ristede boghvedefrø kaldes også kasha, kendt fra russiske og centralasiatiske madtraditioner. Til grød kan jeg bedre lide ikke at riste frøene først, for så bliver grøden mere blød og cremet.
Lidt om boghvede:
Navnet boghvede er egentlig lidt misvisende, for boghvede har ikke noget som helst med hvede at gøre og rent biologisk er det slet ikke en kornsort, men derimod frø fra planter tilhørende pileurtfamilien. Men da de kan bruges på samme måde som korn kaldes de ofte pseudokorn eller pseudoceralier (ligesom quinoa og amaranth). Boghvede har sit navn, fordi frøene har samme trekantede facon som bøgetræets frø, der kaldes bog.
Næringsmæssigt har boghvede meget at byde på. Boghvede indholder mange B- og E-vitaminer (specielt højt indhold af gamma-tokoferol), mineraler og sporstoffer som kalk, magnesium, kalium, jod, mangan, fluor, kisel m.fl. De små kantede frø er også rigt forsynet med cellebeskyttende antioxidanter. I modsætning til kornsorterne har boghvede et højt indhold af aminosyren lysin, næsten dobbelt så meget som i fx. hvede og derfor er proteinet i boghvede af såkaldt høj biologisk værdi (= et for mennesker fint indhold af og forhold mellem alle de essentielle aminosyrer) i forhold til andre plantekilder. Nettoproteinudnyttelsen vil derfor være højere end i kornarterne. Boghvede har desuden rensende og vanddrivende egenskaber.
Boghvede er fra naturens side glutenfri, men nogle mennesker reagerer på farvestoffet farvestoffet fagopyrin, som findes i boghvedens yderskal. Fagopyrinen kan fjernes ved at skylle boghvede i kogende vand og nedbrydes af varme ved tilberedning.
Men nu til den dejlige boghvedegrød:
Sådan laver du boghvedegrød af hel boghvede:
Hel boghvede 3/4 dl pr. portion (1 dl hvis du er meget sulten)
Vand 3 1/2 dl pr. dl boghvede ( altså forholdet 1:3,5)
Salt
Pærer (min favorit her er Conference pærer) 1/2 pr. portion
Evt. fintrevet frisk ingefær
Evt. fintrevet citronskal
Ristede mandler
Sådan gør du:
Vask boghveden i koldt vand, dryp den af og kom den i en gryde med vand og en nip salt. Sæt den over varmen. Skær pære i mindre tern og kom dem i gryden. Gem evt. lidt til at toppe den færdige grød med. Lad grøden koge under låg på svag varme 25-30 minutter. tag evt. låget af de sidste minutter for at koge væden ind, hvis der er noget. Smag evt. grøden til med ingefær og/eller citronskal og server den med hakkede ristede mandler på toppen.
Variation: Jeg kan godt lide at boghvedegrød er blød og cremet. Vil du gerne have den lidt mindre cremet, kan du bruge mindre vand, fx. 1:3 eller 1:2,5 og lade grøden koge 20 minutter. Nogle gange topper jeg også med en skefuld friskkværnede hørfrø, der bidrager med gode fibre og fedtstoffer, så grøden mætter endnu bedre.
Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.
Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.
Prøv også mine Linsedeller med boghvede og mandler
