Blomkålsfrikadeller er en herlig måde at bruge blomkål på. De er nemme at lave og er dejlige at spise både varme og kolde i madpakken. Blomkål kan i det hele taget bruges på utrolig mange kreative måder. Rå og hurtig tilberedt blomkål har en fin nøddeagtig smag. Kålen er ikke bare god i salater, den kan bruges rå, stegt, bagt, grillet, marineret, saltet, fermenteret og dybstegt og indgå i et utal af forskellige tilberedninger.

I de senere år er såkaldt blomkålsris blevet udbredt, altså blomkål der findeles/hakkes helt småt og bruges på samme måde som ris, det fungerer superfint. Og blancheret frossen blomkål kan sågar bruges i smoothies uden at det kan smages. Det kan være ganske smart at øge grøntsagsindtaget på den måde og en måde at skjule grøntsager på, hvis du fx har grøntsagsforskrækkede børn.

Du kan i øvrigt helt gratis downloade min guide Børn og Grønne Sager – 18 tips til at undgå kræsne og grøntsagsforskrækkede børn

Men tilbage til blomkålsfrikadellerne. I opskriften her har jeg brugt hvidløg, fennikelfrø, urtesalt og sennep som smagsgiver. Fennikelfrø fortjener at blive brugt mere end de gør, de giver en virkelig delikat smag. Har du dem ikke på lager og bare gerne vil lave en portion deller af det blomkål der skal bruges, så kan du bruge fx. timian i stedet.

Til blomkålsfrikadeller skal du bruge:

16-18 stk

Blomkål   400 g renset vægt
Løg   1 lille
Hvidløg   1 stort fed
Fennikelfrø*   3/4 tsk
Kikærtemel   100 g
Urtesalt   1 tsk
Grov sennep   1 spsk
Kokosolie (evt. ekstra jomfuolivenolie) til stegning

*kan erstattes af 1 tsk tørret timian eller anden krydderurt

Sådan gør du:

Riv blomkål og løg groft, gerne i foodprocessor, og kom det i en skål. Hak hvidløget fint og bland det i blomkålen.
Knus fennikelfrø og rør det i farsen sammen med kikærtemel, urtesalt og sennep.
Lad farsen stå 10-15 minutter.
Form 16-18 frikadeller med hænderne og steg dem gyldne på begge sider ved middel varme.

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Opskriften er fra bogen Kål og Kærlighed, hvor du får masser af andre skønne opskrifter med kålfamilien.

 

Her kan du læse mit blogindlæg om KÅL OG KRÆFT

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar