BESTSELLER OG PRISVINDER: GRØNNE PROTEINER - sundhed & nydelse

Blåbæris med smuk eventyrlig farve

 

Hvis ikke der bruges for mange blåbær i isen, får den en helt eventyrlig farve lysviolet farve. Mange blåbær giver derimod en mørk, men også meget velsmagende is. Denne opskrift giver en is med en delikat og nærmest romantisk smag (kan man sige det?) af lavendelblomster. Når lavendlerne blomstrer i min lille have, bruger jeg dem som fin spiselig pynt på kager og desserter og jeg blender dem også i mine smoothies, og så passer smagen rigtig fint til blåbæris. Basen i isen er cashewnødder og kokosmælk. Det giver en god fylde og fin fedme i isen. Isen kan laves uden ismaskine.

 

 

Til blåbæris med lavendel skal du bruge:

Cashewnødder   50 g

Kokosmælk (ikke light)  400 ml

Tørrede dadler   50 g

Frosne vilde blåbær   60 g

Friske lavendelblomster (evt. tørrede)

Sådan gør du:

Sæt cashewnødderne i blød i kokosmælken mindst fem-seks timer, evt. længere. Har du en stærk blender, er det ikke nødvendigt med iblødsætning. Blend det med dadler til cremet konsistens. Kom 30 g blåbær i og blend til det er helt glat. Blend lavendelblomster i efter smag, brug kun de lilla blomster ikke stilkene. Kom massen i en form og vend de sidste blåbær i. Kom låg på formen og sæt den i fryseren. Rør isen igennem en gang hver halve time indtil den er frossen. Det forebygger dannelse af krystaller. Tag isen ud af fryseren og lad den stå en halv til en hel times tid i køleskab, hvis den er blevet gennemfrossen.

Isen kan selvfølgelig også fryses til ispinde.

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Lækkersulten efter mere is? Så prøv min lækre Mangois

Forlad denne opskrift og gå til oversigten sunde opskrifter

Kommentar

kommentar

Tilmeld dig inspirationsmails her

Tilmeld dig og modtag inspiration, tips, gode råd og skønne opskrifter til holistisk sundhed og grøn livsstil direkte i din indbakke.

Nul spam og du kan nemt afmelde dig igen, skulle du ønske det.