Åh de der irriterende myggestik. Og huden der gør ondt, fordi den alligevel fik for meget sol. For ikke at snakke om maven, der driller på ferien. Ikke lige de fedeste ingredienser til en sommercocktail, vel?

Heldigvis kan både det ene, det andet og det tredje forebygges og lindres. Ligesom rejseforstoppelse, transportsyge, hævede sommerben, blister og sygdom udløst af flyveturen også kan.

Kalenderen siger stadig forår, men vi er allerede blevet forkælet med skønt sommervejr, så det er vist meget på sin plads at du nu får mine bedste tips til hvad du kan gøre med helt naturlige midler mod myggestik og soleksem. Øm hud og feriemave. Transportsyge og andre uønskede sommerledsagere. Se bare her:

Sådan kan du forebygge myggestik:

  • Nogle får mange, andre får ingen. Det mest effektive synes jeg, er at tage et par dråber eddike på ørerne og på anklerne – lugten kan afskrække myggene. Spray og duftlamper med citronelle-olie gør det samme.

 

  • Urtegården har en god “Stik-ikke-olie” og Beauty Vita har en ny økologisk spray på markedet der hedder Bug Soother.

 

  • Er uheldet ude og reagerer du med kraftig kløe, hævelse og rødme kan det homøopatiske middel Biron fra Allergica hjælpe, dels udvortes direkte på det friske insektstik, dels ved at tage det indvortes som akutdosis (står på flasken). Aloe vera kan også afhjælpe hudreaktionen (se nedenfor).

 

  • Mange har glæde af at tage B-vitamin tilskud, selvom det ikke er videnskabeligt bevist. Jeg har set det hos mange af mine klienter, der har haft store problemer med myggestik. Disse mennesker har været i underskud af B-vitaminer, og når de begynder at tage tilskud, bliver de pludselig ikke længere stukket. Det virker ikke lige fra den ene dag til den anden, men kræver en til to uger for maksimal effekt. Tager du ikke B-vitaminer i forvejen er Mygomax et godt bud.

 

  • Et trick som jeg selv skal prøve denne sommer er lime med nelliker i. Det kommer vist fra Australien og er ganske enkelt: En lime skæres i to halve. Hele nelliker sættes ind i skærefladen og det vil udsende en duft, som myggene virkelig ikke kan lide. Man kan have dem i soveværelset og i andre rum, hvor man vil undgå myg og de kan selvfølgelig også bruges udenfor på havebordet. En limefrugt skulle være virksom i 3-5 dage.

 

Sådan kan du lindre den ømme hud efter (for meget) sol:

  • Aloe vera er den perfekte førstehjælp. Den køler, beroliger, lindrer og heler huden. Jeg kan især anbefale Aftersun, Gel og Spray fra Avivir serien, der er rene, svanemærkede produkter af økologisk Aloe vera. Gel og spray er også effektivt ved insektstik.

 

  • Derudover kan det gøre underværker med en forfriskende og kølende rose ansigtsspray, som vedligeholder og virker helende. Jeg kan anbefale Rosewater fra Pukka og Rosewater Balancing Mist fra Jurlique.

 

Sådan kan du forebygge feriemave:

  • Du kan styrke din tarms modstandskraft mod feriestedets anderledes bakterier ved at tage probiotica som dagligt tilskud. Det styrker i øvrigt dit immunforsvar generelt og tager du det nogle dage inden du rejser forebygger det også forstoppelse. Nemmest er det at have kapsler med på ferien, Symbioflor+ og Multidophilus er gode valg. Garpro indeholder udover mælkesyrebakterier også hvidløg, der er effektiv mod både bakterier, virus, parasitter og visse svampe.

 

Sådan kan du forebygge forstoppelse:

  • Når rugbrødet udskiftes med det lokale brød, maden i det hele taget er anderledes og aktiviteterne mere stillesiddende/liggende, kan maven nemt gå i stå. Drik rigeligt vand og brug evt. Fibre Plus fra Pukka, der fås i smarte små breve nemme at have med og lige til at røre op. Det er en blanding af Psyllium Husk, hørfrø, Blå weber agave inulin, lakridsrod, kanel bark, elmebark, kakaobønner og Aloe vera juice.

 

Sådan kan du forebygge transportsyge:

  • Til vands, til lands og i luften. At rumle afsted i båd, bil eller fly er ikke altid lige sjovt. Ingefær er godt til at forebygge, brug fx. Safe Rejsepillen.

 

  • Akupressur armbånd Sea band, der giver et svagt tryk på akupressurpunkter under håndleddene er der også mange der har glæde af. Det kan bruges af alle både børn og voksne og har dokumenteret effekt mod transportsyge og kvalme.

 

Sådan kan du forebygge soleksem:

  • Soleksem skyldes ofte at samarbejdet mellem huden og de indre organer ikke fungerer efter hensigten. Det kan man selvfølgelig bringe i balance med en målrettet indsats, men opstår soleksem akut, kan jeg anbefale dig det homøopatiske præparat Helioron fra Allergica. Det er et middel som bruges både forebyggende og akut. Så hvis du tidligere har haft soleksem, som du ikke har nået at forebygge i løbet af foråret, er det en god ide at have Helioron i husapoteket eller med på rejsen. Ideelt tages dråberne et par måneder inden ferien, men mange har stor gavn af dem selv hvis dette ikke nås. Dosis står på flasken.

 

Sådan kan du forebygge luftvejsinfektioner af flyveturen:

  • Lav luftfugtighed forstyrrer vores naturlige smittebarriere i næsen. Når denne barriere ikke fungerer optimalt, kan bakterier og vira lettere få adgang til kroppen. Har du før oplevet at få luftvejsinfektioner af den recirkulerende luft i flykabinen (og måske hjulpet på vej af bakteriefyldte swimmingpools) kan du styrke din modstandskraft inden og under ferien.

 

  • Start på ekstra C-vitamin 4-5 dage inden flyveturen og tager du probiotika styrker du ikke alene din mave, du styrker også dit generelle immunforsvar.

 

  • Tag evt. også Echinagold fra Biosym, der er et effektiv immunstyrkende præparat af Rød solhat.

 

  • Den naturlige næsespray Rhinodoron fra Weleda er en saltvandsopløsning med fugtgivende Aloe vera. Den renser, fugter og plejer næseslimhinderne, lindrer ved tilstoppet næse og skorpedannelse og kan bruges over lange perioder.

 

  • Euphorbium spray fra Heel lindrer tilstoppet næse og pande- bihule lidelser.

 

  • Sørg for ikke at fryse under flyveturen.

 

Sådan kan du behandle blister:

  • Anderledes mad, mere alkohol og mere sukker kan give gode forhold for fremvækst af blister. Propolis mundlotion er meget effektivt.

 

Sådan kan du forebygge hævede sommerben:

  • Med Aesculaforce gel (lavet af hestekastanje) stimulerer du venekredsløbet, så blodet nemmere kan løbe tilbage fra fødder og ben. Det har en karsammentrækkende effekt og modvirker væskeudtrædninger. Smør dine ben to gange dagligt. Du kan også tage det i tabletform.

 

  • Venepumpeøvelser er selvfølgelig godt at lave dagligt.

 

Disclaimer:

Rådene i dette indlæg er på ingen måde tænkt som en erstatning for lægelig behandling eller diagnosticering, når det er relevant. Brug af de nævnte midler foregår på eget ansvar. Jeg har ingen hverken økonomiske eller andre interesser i de særlige produkter der nævnes, mine anbefalinger er baseret på min faglige viden samt personlig og klinisk erfaring fra min praksis.

 

Kommentar

kommentar