Kål og kræft er et emne, der optager mig. I det hele taget er jeg jo hel forgabt i kål og alt det gode det kan gøre for os. Det særlige fokus på kræft her i oktober måned, gav mig lyst til at skrive denne blog.

Der samles for tiden store summer ind og alle danskere er vel på den ene eller anden måde i berøring med kræft, som pårørende eller som diagnostiseret med en af de mange kræftformer. Desværre. Hver tredje dansker får kræft. Kræft er en voldsom sygdom, og på trods af de mange mange penge anvendt til forskning, er der ikke mange ressourcer sat af til en helhedsorienteret uafhængig forskning, der inddrager alle aspekter og tør undersøge gamle og nye sandheder. Også de hellige køer i et gammelt landbrugsland.

Så med rette kan spørgsmålet stilles: anvendes midlerne bedst muligt? Er der den rette fordeling mellem midler anvendt til forskning i årsager og forebyggelse og midler anvendt til udvikling af medicin og behandling?

 

Jeg vil her dele afsnittet om kål og kræft fra min bog Kål og Kærlighed. For der er heldigvis meget vi selv kan gøre, for at forebygge og holde os sunde. Og viden er som bekendt en god motivationsfaktor.

Men sundhed er en kompleks størrelse

Ja sundhed er kompleks og virkeligheden er, at der ingen garantier er. Selv mennesker der lever sundt, kan få kræft. For vores indre biokemi og helbred i det hele taget påvirkes af et utal faktorer. Mange flere faktorer end mange af os er klar over, spiller ind: arvelighed, mad og drikke, motion, søvn, overbevisninger og adfærdsmønstre, det mentale, følelsesmæssige og spirituelle, relationer, stresshormoner, bakterier og vira, kontakt med potentielt sygdomsfremkaldende stoffer: tungmetaller, sprøjtemidler, hormonforstyrrende stoffer og anden kropsfremmed kemi, partikelforurening, stråling… ja listen er lang. Vi har så åbenlyst brug for meget mere forskning i disse sammenhænge. Og brug for at det offentlige sundhedssystem anerkender den forskning, der allerede er tilgængelig.

Kroppen er en levende organisme, der reagerer på alt den udsættes for (selvvalgt og påført – bevidst som ubevidst) og når den bliver syg, er det ikke fordi den er imod os, tværtimod, det er fordi påvirkningerne er blevet større end dens evne til at modvirke disse og opretholde balance. Og der er aldrig kun én årsag. Det er altid et samspil af forskellige faktorer.

Meget af det som påvirker vores sundhed og balance, har vi slet ikke selv kontrol over. Men en af de ting vi jo rent faktisk selv bestemmer, det er hvad vi kommer i munden. Og her kan vi heldigvis gøre en hel del for at holde os i god balance og forebygge sygdom – også kræft. Og det er her kål kommer ind, for udover al den skønne mad, der kan laves med kål, er kål simpelthen noget af det suverænt bedste, vi kan spise for at forebygge kræft.

Kål og kræft

Udsnit om kål og kræft fra bogen Kål og Kærlighed:

Forskning viser, at kræftrisikoen er væsentlig mindre hos personer, der spiser mange grøntsager fra korsblomstfamilien, som kål netop tilhører.

Af alle spiselige frugter og grøntsager er de korsblomstrede grøntsager dem, der har størst kræfthæmmende virkning. Ingen andre grøntsager har endnu vist en tilsvarende virkning mod kræftceller. Kål både forebygger og hæmmer kræft – kræftceller kan simpelthen ikke fordrage kål.

Det skyldes kålens helt unikke sammensætning af fytokemikalier, dels det høje indhold af cellebeskyttende antioxidanter, det høje indhold af kostfibre og lignaner og ikke mindst indholdet af svovlforbindelser kaldet glukosinolater. Glukosinolater ligger i kålens planteceller adskilt fra enzymet myrosinase. De er ikke aktive kræfthæmmere i sig selv, men indgår begge i dannelsen af de aktive stoffer.

Først når cellerne i kålen går i stykker, fx når kålen findeles og når vi tygger den, blandes enzymet myrosinase med glukosinolaterne og det fører til dannelse af aktive stoffer, som isothiocyanater (tidligere kaldet sennepsolier) og indoler, der er stærkt kræfthæmmende og styrker leverens afgiftningsprocesser. Forskning tyder på, at stofferne både forebygger dannelsen af nye knuder og bekæmper allerede eksisterende knuder gennem aktivering af cellens “selvmordsprogram“ – celle apoptose.

 

Flere undersøgelser har vist, at personer, der spiser meget broccoli og anden kål, mindsker deres risiko for at udvikle kræft i lunge, tarm, bryst og prostata. Og det tyder på, at selv relativt små mængder har en effekt.

 

Glukosinolater er del af plantens immunforsvar og beskyttelsessystem. De hæmmer fx væksten af naboplanter og virker imod skadelige bakterier, svampe og insekter. Hvor meget glukosinolat kålplanten danner, afhænger af dens vækstbetingelser. Glukosinolater er de stoffer, der får grønkål og rosenkål til at smage bittert, og som giver sennep, radiser og wasabi deres skarpe smag. Glukosinolatmolekylerne forebygger ikke i sig selv kræft, men de kan frigive virkningsfulde kræfthæmmende stoffer. Glukosinolaterne kan kun fås gennem de korsblomstrede grøntsager.

 

 

Sammenhæng mellem kål og kræft

UNDERSØGELSER HAR VIST AT:

  • Kinesiske kvinder, der spiste flest korsblomstrede grøntsager, halverede deres risiko for at få brystkræft sammenlignet med kvinder, som spiste mindre mængder.
  • Risikoen for at få brystkræft falder med op til 40%, hvis man hver dag spiser to portioner korsblomstrede grøntsager. Grøntsagerne har også en præventiv virkning ved andre kræftformer, bl.a. prostatakræft. (Svensk undersøgelse).
  • Befolkningsstudier viser, at mennesker der indtager 1-2 portioner broccoli (100-200 g) dagligt, har 20-50% nedsat risiko for at få kræft alt efter kræftform.
  • Kvinder der mindst tre gange om ugen spiser rå kål eller kål kogt i kort tid, har en klar nedsat risiko for brystkræft sammenlignet med kvinder, der højst får kål en gang om ugen. (Forskere fra USA og Polen fulgte en gruppe polakker, der er udvandret til USA).
  • Ud af flere forskellige undersøgte stoffer fra fødevarer, var sulforaphan det eneste, som kunne ødelægge celler, der stammede fra en hjernesvulst.
  • I områder af Kina er der stor risiko for at få leverkræft pga. aflatoxin-forurenet mad. Forgiftningen medfører over 300.000 dødsfald om året. Hos forsøgspersoner der i to uger fik en drik med udtræk af 3 dage gamle spirer fra broccoli, var der en forøget udskillelse af aflatoxin-DNA i urinen sammenlignet med kontrolgruppen. Resultatet tyder på, at ITC øger afgiftningen af dette stærkt leverskadelige toxin og herved nedsætter risikoen for at få leverkræft.
  • Mænd, der spiser broccoli, har en nedsat risiko for at udvikle prostatakræft. 3-5 portioner kål om ugen kan nedsætte risikoen med 40%.
  • Ud af 12.000 undersøgte kvinder med brystkræft, havde de med det højeste indtag af lignaner fra kosten 28% lavere risiko for at dø af deres brystkræftsygdom, sammenlignet med de kvinder som havde det laveste indtag.
  • Kvinder med høje koncentrationer af enterolacton i blodet har omkring 40% lavere risiko for at få tyktarmskræft. For hver fordobling af koncentrationen af enterolacton faldt kvindernes risiko for at få tyktarmskræft med 24% og med 42%, hvis de ikke havde indtaget antibiotikum inden for det seneste år.
  • Regelmæssig indtagelse af kål undertrykker de polypvækster i tyktarmen, som kan være forstadier til kræft.

Maksimal udnyttelse

For at kunne udnytte den kræftforebyggende virkning maksimalt skal kålen varmetilberedes i kort tid (højst 2 minutter) og der skal tygges grundigt for at frigøre de aktive stoffer. Lettere og kortvarig kogning resulterer i at næsten 100% af glukosinolatet bliver omdannet til sulforaphan. Men både glukosinolater og myrosinase er varmefølsomme. Overkogning ødelægger enzymet og hvis vi ikke tygger grundigt, frigøres det ikke. Ved kogning af de korsblomstrede grøntsager i 10 minutter eller mere, halveres mængden af glukosinolaterne. Brug gerne kogevandet til at drikke eller til suppe.

En sund bakteriesammensætning i tarmene kan også omdanne kålens indhold af glukosinolat til aktive stoffer. Endnu en god grund til at vedligeholde sin mikroflora. Mange mennesker har desværre en skæv balance i tarmens mikroflora som følge af dårlig kost, medicinindtag, stimulanser og stress. Spis forskellige slags kål og spis det gerne dagligt.

 

Alle kål indeholder glukosinolater og har dermed kræftforebyggende og kræfthæmmende egenskaber. Af de forskellige kål har broccoli et særligt højt indhold. Og broccolispirer indeholder endnu mere, op til 50 x mere glycosinolat end fuldvoksne planter. Efterhånden som spirerne bliver ældre, falder indholdet hurtigt. Det er nemt at lave broccolispirer selv.

Kål øger omsætningen og udskillelse af østrogen, og mindsker derved risikoen for østrogenfølsomme kræfttyper.

 

 

Var du glad for at læse dette indlæg? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev (ovre i højre side) med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

 

Du kan få meget mere viden, gode opskrifter og tips til mad med kål i min bog Kål og Kærlighed

 

 

 

 

 

Kommentar

kommentar