grøn_bæredygtig_jul_wisefood2

Er du på udkig efter tips, ideer og opskrifter til en grøn, bæredygtig og sundere jul? Så er du kommet til rette sted. I efteråret 2015 inviterede jeg en anden grøn ildsjæl, Kirsten Skaarup, til at vi i fællesskab lavede en gratis bog spækket med inspiration til at holde jul på en mere bæredygtig måde. Det var hun heldigvis med på og resultatet blev denne smukke e-bog.

Bogen Grøn og bæredygtig jul kan downloades kvit og frit her

Traditionel julemad indeholder store mængder kød; vi vil gerne vise, at der er mange virkelig lækre alternativer, der gavner både krop og klode. Så du kan lave julemad, der både er klimavenlig, sund og velsmagende.

Netop omsorg for kloden, madglæde, god smag og sundhed har for os begge været drivkraften bag vores arbejde igennem flere årtier.

Traditionel jul indeholder også sukker i så enorme mængder, at det ikke alene udfordrer vægten, men også fanger mange i en usund sukkerafhængighed, som det kan være umådelig svært at slippe. Derfor får du også opskrifter på søde julesager af en langt sundere kaliber.

Vi deler et udpluk af vores bedste opskrifter og tips til bæredygtige sunde julevaner. Du får ikke blot opskrifter til julemiddagen og julefrokostbordet, du får også skønne opskrifter på konfekt og kager af sundere og mere nærende råvarer end de klassiske opskrifter indeholder. Opskrifter så du kan have en juletid med mere grønt og sundere sødt. Få også ideer og tips til mere grønne og bæredygtige indkøb, gaver og vaner.

Kommentar

kommentar