HOMØOPATI

 

Homøopati er en behandlingsform, hvor der bruges homøopatisk medicin, der stimulerer kroppens selvhelbredende kræfter. Det er på samme tid en både mild, dyb og effektiv behandlingsform.

Ordet homøopati stammer fra de græske ord Homoios der betyder lignende og pathos der betyder lidelse, tilsammen bliver det “lignende lidelse”. Det homøopatiske behandlingsprincip hviler på læresætningen“similia similibus curentur”. Det oversættes bedst til dansk med “lignende helbreder lignende”. Små doser af et stof kan kurere selvsamme symptomer, som stoffet i store doser frembringer.

Der findes en lang række homøopatiske lægemidler, der alle giver meget fine frekvensimpulser til kroppen. Midlerne er fremstillet af naturlige stoffer, der behandles på en særlig måde efter nøje beskrevne retningslinier. Der bruges udvalgte mineraler, metaller, planter eller animalske stoffer. Disse fortyndes i vand og ethanol (sprit) eller laktose (mælkesukker).

Midlerne potenseres, det vil sige, at de fortyndes og omrystes (tilføres kinetisk energi, som skaber en belivning) og for hver potensering bliver stoffet mere virkningsfuldt.  Et homøopatisk middel i potensen D6 er en fortynding i forholdet 1:1.000.000, D12 er fortyndet i forholdet 1:1.000.000.000.000 og så videre.

Den tyske læge Samuel Hahnemann, der levede 1755-1843, regnes for grundlæggeren af den klassiske homøopati. I den klassiske homøopati behandler man kun med ét middel ad gangen. I moderne homøopati (som vi bruger i biopatien) bruges flere forskellige midler og kombinationspræparater for at imødekomme de tilstande moderne mennesker har i en stadig mere kompleks verden.

Homøopatiske midler har ingen skadelige bivirkninger og medicinen interagerer ikke med lægeordineret medicin.

Antroposofisk homøopati er fremstillet efter Rudolf Steiners anvisninger. Der er tale om homøopatiske midler, som er fremstillet efter nye metoder, der forstærker lægemidlernes virkning, og bygger på den antroposofiske forståelse af mennesket og sammenhængen mellem mennesket og naturprocesserne.

Homøopati er udbredt og anerkendt i store dele af verden, blandt andet i Tyskland, Frankrig, Belgien og England.

Læs om mine andre metoder biopati/naturopati og phytoterapi/urteterapi